Som forælder til et ungt menneske der skal til at erhverve et kørekort, har du højst sandsynlig nogen spørgsmål og tanker der måske bekymrer dig.
Vi forsøger her at klarlægge noget af det der er vigtigt før, under og efter forløbet, men en del af oplysningerne kan også andre findes steder på vores hjemmeside.
Vigtigt at aflevere en lægeattest til kørekort så snart som muligt.
Køreskolen skal have godkendt lægeattesten senest 6 måneder efter den er udstedt. Derefter gælder den mindst 12 måneder frem.
Hvis der er bemærkninger til dit barns helbred i lægeattesten, kan der være lang behandlingstid på at få den godkendt, og det kan bremse hele forløbet meget.
Hvis du ved der vil være bemærkninger i dit barns lægeattest kan I med fordel kontakte os i god tid inden start så vi kan hjælpe med at ansøge om kørekortet i god tid.
Langt de fleste sager bliver godkendt, men forvent at der er lang behandlingstid på godkendelsen.
Kørekort er en uddannelse. Den skifter mellem undervisning i teori og praktik. Det der læres til teori, skal ud og øves efterfølgende. Øvelsen skal være gennemført tilfredsstillende inden næste øvelse kan påbegyndes. (Lidt som et spil hvor man f.eks. skal gennemføre ”Level 4” inden man kan komme videre til ”Level 5”). Der skal lære øves kørsel i forskellige slags trafik samt alle typer veje. Der skal også øves kørsel i mørke, motorvejskørsel osv.
Hvis dit unge menneske tager kørekort som 17-årig, må han eller hun kun køre bil med en erfaren bilist som ledsager indtil sin 18-års fødselsdag.
Både den 17-årige og den voksne ledsager skal opfylde en række krav for at måtte køre sammen. Det er vigtigt at sætte sig grundigt ind i reglerne.
Når I kører, er det din opgave at give råd og vejledning til den 17-årige og hjælpe med at bevare overblikket på turen.
Det er den 17-årige, der er fører af bilen og dermed har ansvaret for kørslen.
Det er vigtigt for den 17-årige at træne så meget som muligt sammen med en eller flere voksne der kan give tryghed i trafikken.
Det giver god rutine og erfaring til at komme til at køre alene efter det fyldte 18 år.